EL-tjek, Neltek ApS

El-tjek og -eftersyn

Et el-tjek hos Neltek ApS er din sikkerhed for, at dine el-installationer er lovlige, funktionsdygtige og sikre mod brandfare og stød. Vi udfører el-tjek i private boliger såvel som virksomheder. 

Går du med tanker om huskøb eller har du allerede købt drømmeboligen, indgår et el-tjek i det obligatoriske eftersyn af boligen.

I et el-tjek finder vi ulovlige installationer samt kommer med forslag til forbedringer, gode råd og vejledning.

Hos Neltek ApS tilbyder vi priser på EL-tjek fra 895 kr ekskl. moms. Kontakt os for et uforpligtende tilbud til netop din bolig.

Hvad er et el-tjek?

Vi laver en grundig gennemgang af samtlige el-installationer. På baggrund af gennemgangen udarbejder vi en detaljeret elinstallationsrapport, der dokumenterer tilstanden på dine installationer. Rapporten indeholder naturligvis konkrete forslag til forbedringer samt løsninger på de eventuelle fejl og mangler, gennemsynet måtte afsløre. 

Eleftersyn

Eleftersyn af dit hus eller kommende bolig? Eleftersynet er det udvidede el-tjek, hvor alt fra det normale el-tjek udføres samt kontrolskemaet fra sikkerhedsstyrelsen tillægges og dokumenteres.

Siden 1. maj 2012 har el-eftersynet været et krav for at få tilkøbt ejerskifteforsikring på din nye bolig.

Neltek ApS – priser på el-eftersyn:

”Hovedhus” opført før 2001 

  • Under 100 m2: DKK 1952,- inkl. moms
  • 100 – 199 m2: DKK 2577,- inkl. moms
  • 200 – 299 m2: DKK 3327,- inkl. moms

”Hovedhus” opført 2001 eller senere 

  • Under 100 m2: DKK 1577,- inkl. moms 
  • 100 – 199 m2: DKK 2077,- inkl. moms
  • 199 – 299 m2: DKK 2702,- inkl. moms

For større huse og andre bygninger, herunder fælleseje og fællesfaciliteter i ejerlejlighedskomplekser, aftales prisen separat.

Din sikkerhed

Mangelfulde eller direkte ulovlige el-installationer kan medføre alvorlige sikkerhedsrisici som stød og brandfare. I Danmark er det boligejerens ansvar, at alle el-installationer er lovlige. Et eleftersyn er derfor en yderst fornuftig investering ved ethvert køb og salg af bolig, og det indgår desuden som en obligatorisk del af tilstandsrapporten samt køb af ejerskifteforsikring ved huskøb. 

Ønsker du et El-tjek eller eleftersyn? Kontakt os på tlf.: +45 2890 6683 eller benyt vores kontaktformular.

Du kan til enhver tid læse mere om el-tjek og eleftersyn hos sikkerhedsstyrelsen:

Sikkerhedsstyrelsen om “Elsyn”.

Sikkerhedsstyrelsen om “Eleftersyn”.